08 okt. 2013
Nu lancerer Fiat gasbiler i Danmark
Nu har danskerne mulighed for at få opfyldt drømmen om en bil, der forener miljøbevidsthed med charmerende italiensk design, for Fiat lancerer nu både en Fiat Panda og en Fiat 500L, der kan køre på bio- og naturgas. Begge biler er udstyret med den innovative TwinAir Turbo CNG motor, som er blevet hædret med prisen ”Best Green Engine of the Year 2013”.
Nu har danskerne mulighed for at få
opfyldt drømmen om en bil, der forener miljøbevidsthed med charmerende
italiensk design, for Fiat lancerer nu både en Fiat Panda og en Fiat 500L, der
kan køre på bio- og naturgas. Begge biler er udstyret med den innovative
TwinAir Turbo CNG motor, som er blevet hædret med prisen ”Best Green Engine of
the Year 2013”.
I
sine bestræbelser på fortsat at være en af Europas førende producenter af
naturgaspersonbiler og -varebiler introducerer Fiat nu danskerne for en fiks Fiat
Panda og en rummelig Fiat 500L, der kan køre på naturgas. Det sker efter et nyt
energiforlig i Folketinget, der bidrager med midler til udbygning af infrastrukturen
for gas i Danmark samt et ændret afgiftssystem, der medfører, at gasbiler nu
har det samme fradrag i registreringsafgiften, som dieselbiler har i dag.
”Natur-
og biogas anvendes allerede dagligt i millioner af køretøjer verden over.
Gasbiler kører præcis som en benzinbil, men udleder mindre CO₂ og
partikelforurening sammenlignet med både benzin og diesel, og når bilen er
tanket med biogas, er det reelle CO₂ udslip meget lavt. Vi kan tilbyde et stort
udvalg af modeller til konkurrencedygtige priser, og vi er sikre på, at der vil
blive taget godt imod de nye gasdrevne Fiat Panda og Fiat 500L,” siger Steffen
Holm, pressechef i Fiat Group Automobiles Denmark.
Prisvindende teknologi
Både
den nye gasdrevne Fiat Panda og Fiat 500L er udstyret med den innovative
TwinAir Turbo CNG motor med 80 hk, som er blevet hædret med prisen ”Best
Green Engine of the Year 2013” ved den internationale bilevent ”Engine Expo 2013” i Tyskland. Den
nye TwinAir gasmotor udmærker sig ved at være stærk og fleksibel takket være
sin turbo, og samtidig kører den også glimrende på benzin. Faktisk har
benzintanken samme størrelse som i en almindelig Fiat Panda eller Fiat 500L, da
bilerne fra første udvikling har været forberedt til også at kunne køre på
natur- og biogas. Derfor er gastankene integreret i bilens konstruktion. Dette
giver også bilen en meget stor rækkevidde, når både gas- og benzintank er
fyldt.
Fiat-familien er blevet udvidet
Fiat Panda har altid været indbegrebet af en ægte italiensk bybil med sin
charme, lethed, rummelighed og kvalitet, og den nye naturgasdrevne udgave lever
op til sine forfædres stolte arv. Designet på Pandaen er moderne og stilrent
med det grafiske element kaldet ”squircle”, som henviser til et let afrundet
kvadrat, som går igen på bilen i alt lige fra instrumenter til dørgreb. Alle
versioner af den nye naturgasdrevne Panda har ESP, seks airbags og selvfølgelig
fem døre som standardudstyr.
Fiat
500L er storebror til den ikoniske livsstilsbil, og den kompakte MPV tilgodeser
alle familiens ønsker til den ultimative familiebil. Fiat 500L er kun 415 cm lang, så selv om bilen er
rummelig, er den stadig nem at overskue og let at parkere. Kabinen er meget
fleksibel, for bagsædet kan forskydes, og takket være Fiats
”Fold&Tumble”-system kan det også klappes sammen let og hurtigt. Bagagerummet
er på hele 396 liter og kan lynhurtigt og nemt udvides på mange forskellige
måder. Bilen har 22 opbevaringsrum, og hver detalje i kabinen er designet til
at være meget praktisk.
Fremtiden tilhører også gasbiler
Uanset
hvilken type bil man er til, bliver det ikke noget problem at erhverve sig en
af de nye gasbiler. Fiats CNG-program omfatter alt fra Fiat Panda med den
stærke TwinAir turbomotor samt den nye rummelige Fiat 500L til hele
varebilsprogrammet - lige fra den praktiske Punto Van til den store Ducato. Fiat
Professional tilbyder det bredeste udvalg af gasdrevne varebiler på markedet.
· Pris Fiat Panda Natural Power kr. 151.990
· Pris Fiat 500L Natural Power kr. 281.990
Begge
biler kan bestilles hos alle landets Fiat forhandlere.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
·
Steffen Holm, pressechef i Fiat
Group Automobiles Denmark A/S
·
Tlf. 43 22 88 25
·
E-mail: steffen.holm@fiat.com
Billeder
kan downloades her: