04 sep. 2015

Trail Rated: Når Jeep’en skal være ekstra terrængående

Jeep oplever stor global succes med positive salgstal og høj vækst på alle markeder. En række forbrugere vil have kraftige firehjulstrækkere, og derfor har Jeep indført klassifikationssystemet ‘Trail Rated’, der garanterer, at bilerne tåler mosten både på og uden for de asfalterede veje.

Trail Rated: Når Jeep’en skal være ekstra terrængående

Jeep oplever stor global succes med positive salgstal og høj vækst på alle markeder. En række forbrugere vil have kraftige firehjulstrækkere, og derfor har Jeep indført klassifikationssystemet ‘Trail Rated’, der garanterer, at bilerne tåler mosten både på og uden for de asfalterede veje. 

Der er noget særligt ved Jeep. Få bilmærker formår på samme måde at appellere til den kollektive drøm om og fascination af amerikansk køreglæde og eventyr i off-road terræn langt væk fra motor- og landeveje.

Gennem mere end 70 år er der blevet skabt en unik fortælling om Jeep med kerneværdier som frihed, råstyrke og eventyr i centrum. Det er værdier, der fortsat appellerer til forbrugere overalt i verden, hvilket både genintroduktionen af mærket herhjemme sidste år og en global salgsrekord vidner om. 

Bilernes kraftfulde og solide egenskaber afspejles i høj grad gennem Jeeps særlige klassifikationssystem ‘Trail Rated’. ‘Trail Rated’ skiltet sidder kun på de versioner af Jeep Renegade og Cherokee, som kaldes Trailhawk. Skiltet garanterer, at disse biler blandt andet kan klare ekstremt udfordrende terrænruter, såsom den legendariske Rubicon Trail i USA, og køre gennem ganske dybt vand, uden at mekanikken og vitale dele lider overlast.

”Vores klassifikationssystem ’Trail Rated’ blev indført tilbage i 2003 med det formål at fortælle forbrugerne om det omfattende niveau af objektive krav, der stilles til Jeep, hvad angår køreegenskaber og firehjulstræk både off-road og på vejene. Når vores Jeep modeller kommer med ’Trail Rated’ mærkatet, så er det vores garanti for, at man kan tage sin Jeep med, hvor end man ønsker, og at den klarer selv de mest barske forhold”, siger Steffen Holm, pressechef i FCA Denmark.  

Fem testkategorier

Trail ratede Jeep modeller gennemgår en række udfordrende øvelser i noget af verdens mest krævende terræn i alle slags vejrforhold. Her er formålet at teste deres off-road præstationer. Helt konkret skal bilerne klare sig igennem fem kategorier. Det drejer sig om trækkraft, forcering gennem vand, manøvredygtighed, måden trækkraften kan forskydes mellem de enkelte hjul samt frihøjde.

Inden for hver kategori sikrer forskellige tests, at bilerne kan håndtere ujævne overflader, stejle vinkler og forhindringer, selv når der ikke er fast grund under alle fire hjul. I forhold til bilernes design og funktioner betyder det, at de har ekstra frihøjde, særlige terræn-støddæmpere, grovere dæk, beskyttende plader til undervognen samt specielle kofangere med mindre udhæng.

Trail Rated er en brancheførende testmetode udviklet af Nevada Automotive Test Center og Jeep Engineering med det formål objektivt at måle off-road ydeevnen på Jeep modeller. Gennem en kombination af både rigtige og kontrollerede feltforsøg samt computer-simulerede evalueringstest, giver metoden en ensartet, konsekvent og pålidelig måling af off-road egenskaberne.

Trailhawk versionerne har altid de mest avancerede gearkasser og firehjulstræk som standardudstyr. Firehjulstrækket er fuldt elektronisk styret, har hill-descent funktion og der kan vælges imellem flere forskellige programmer, som hjælper føreren igennem terræntyper som sne, sand, mudder m.m.

I Danmark markedsføres Trailhawk versionerne til Jeep Renegade kombineret med en stærk 2.0 turbodiesel motor med 170 hk og 9 trins automatgear. I Jeep Cherokee Trailhawk er der en 3,2 liters V6 motor med 272 hk og 9 trins automatgear. Trailhawk versionerne leveres også som Van udgaver – hvor man, udover de gode evner i uvejsomt terræn, kan glæde sig over et regulært varerum.

____________________________________________________________________________

Priser:

 

Jeep Renegade Trailhawk 2.0 ds. 170 hk 4x4 9 trins Aut.                                                   455.000 kr.

Jeep Renegade Trailhawk 2.0 ds. 170 hk 4x4 9 trins Aut. Van (inkl. moms)     285.964 kr.

 

Jeep Cherokee Trailhawk 3.2 V6 272 hk 4x4 9 trins Aut.                                                     830.000 kr.

Jeep Cherokee Trailhawk 3.2 V6 272 hk 4x4 9 trins Aut. Van (inkl. moms)      502.957 kr.

 

Du kan læse meget mere, og se små videoer, om Jeep Trail Rated på den amerikanske Jeep hjemmeside. Vær dog opmærksom på at modellerne Compass, Patriot, Grand Cherokee og Wrangler ikke markedsføres som “Trailhawk” i Danmark:

http://www.jeep.com/en/jeep-capabilities/trail-rated/

 

Jeep pressebilleder kan downloades her:

Renegade:

http://www.jeeppress-europe.com/gallery/detail/1424&pag=1

Cherokee:

http://www.jeeppress-europe.com/gallery/detail/1408&pag=3

Videomateriale her:

http://video.jeeppress-europe.com/p/it/it/jeep/post/30785

 

For yderligere information kontakt venligst:

Steffen Holm

Pressechef, FCA Denmark A/S

Mobil: 20 70 64 87

Email: steffen.holm@fcagroup.com

www.jeep.dk

www.jeeppress-europe.com